Skip to content
Skrivecafé hos FOF få gang i dit skriveprojekt

Skrivecafé – kom og få gang i dit skriveprojekt

Skrivecafé – kom og få gang i dit skriveprojekt

Skrivecaféen er for både nybegyndere og øvede, der gerne vil nyde godt af et frugtbart skrivefællesskab.

Oplæg, skriveøvelser, tid til at sparre på dit projekt, danne netværk og afprøve din tekst i et trygt højtlæsningsforum. Vi mødes i Kulturhuset Trommen 3 mandage med 14 dages mellemrum. Tovholderne er de 2 erfarne skriveundervisere, Helle Merete Brix og Helle Højland.

På det første møde er begge underviserne til stede, og du har mulighed for at sparre med en af underviserne på et skriveprojekt, du er i gang med.

På skrivecaféerne vil der være konkrete igangsættende skriveøvelser og ideer til, hvordan du kan komme i gang eller skrive mere og bedre. Der vil være fokus på, hvordan du kan højne din højtlæsningsteknik og fremførelse af tekster og desuden være mulighed for at danne vigtige skrivenetværk med de øvrige kursister.

Om skriveunderviserne

Forfatter Helle Merete Brix underviser hos FOF København
Helle Merete Brix.

Helle Merete Brix er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Mangeårig underviser på bl.a. FOF. Undervejs med en roman. Læs mere på hellemeretebrix.com.


Helle Højland.

Helle Højland er romanforfatter og responsgiver og arbejder også med lydfortælling. Mangeårig underviser på bl.a. FOF. Undervejs med en roman. Læs mere på hellehojland.dk.

Skrivekurser og kommunikationshold

KOMMUNIKATION OG SKRIVEKURSER

Se alle aktuelle kurser