Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Denne workshop giver dig en grundig indføring i plantefarvernes magiske univers og vil give dig færdigheder til at fortsætte med plantefarvning derhjemme.
Vi vil gennemgå egnede farvematerialer – både hvilke planter, man kan sanke i naturen og hvilke materialer fra køkkenskuffen, der egner sig til plantefarve. Du vil lære, hvordan du forbehandler stoffet korrekt, så det bliver klar til farvning og farverne bliver så holdbare som muligt. Du lærer også hvordan man laver en farvesuppe og hvad de forskellige supper kræver.
Vi vil arbejde både med klassiske farvestoffer, men bruger også friske planter fra naturen og snakker om, hvilke farveplanter man selv kan sanke på forskellige årstider og hvilke farveplanter, som er gode at så i farvehaven.
Vi arbejder primært på genanvendte bomuldstekstiler, som vi farver med shibori-inspirerede foldeteknikker, der skaber smukke og overraskende batikmønstre. Vi prøver også teknikken bundle-dye, som giver eventyrlige multifarvede aftryk på stoffet.