Skip to content
Lær at lave mosaik hos FOF København

Mosaik til haven

Mosaik til haven

På dette mosaikkursus får du mulighed for at forskønne din have eller altan med en personlig mosaik. Du kan vælge at lave et fuglebad, en trædeflise, et blomsterspyd eller et dørskilt.

Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker og kombinere med flere typer af materialer. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, når du laver mosaikker til udendørs brug.

Vi starter undervisningen med kort at tale om dine forestillinger og idéer, og om hvordan idéerne kan virkeliggøres. Herefter tager vi fat på arbejdet med at designe motiv og udvælge materialer, så dit projekt bliver lige, som du drømmer om. Der er stor inspiration at hente fra de andre deltagere og underviserens medbragte bøger. Prøv også gerne selv at søge på eksempelvis Pinterest for inspirationer.

Værd at vide

Vi arbejder med materialer, der egner sig til vind og vejr. Materialeprisen afregnes på stedet med underviseren efter forbrug. Regn med ca. 150 kr.

Du er velkommen til at kontakte underviseren inden kurset, hvis du har et specielt projekt i tankerne, så vi er sikre på, at de rigtige materialer er til stede.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser