Ikebana betyder "at give liv til blomster" og er en æstetisk japansk blomsterkunst. I Japan har Ikebana været en blomstertradition gennem hundredvis af år og er i dag blevet kendt som et symbol på "venskab gennem blomster" verden rundt.
På denne wokshop kommer vi til at arbejde med »Heika« stilen indenfor ikebana, hvor harmoni, natur og skønhed bliver de centrale elementer. Vi arbejder med de grundlæggende ikebana-principper ved at arrangere bl.a. afskårne grene, blade og blomster i vaser på en ny og smuk måde, og du vil med ikebana lære en ny, unik og elegant måde at arrangere dine blomster på.
Medbring en cylindervase (keramik/porcelæn) og 1-2 andre valgfrie vaser, som du kan lide samt en skarp saks (f.eks. en blomstersaks), der kan klippe både grove grene og tynde blomster.
Kursusprisen er inkl. alle blomster, grene og opstillingsredskaber og dejlig japansk te under kurset.