Skip to content
Foto hos FOF København

Billedforståelse og komposition

Billedforståelse og komposition

Vi skal se på billeder, tale om billeder og lave billeder. Med udgangspunkt i jeres egne fotografier og inspiration fra klassiske og nyere fotografer, undersøger vi hvad forskellige kompositioner gør for oplevelsen af et billede.

Hvad er et ’godt’ billede? Hvordan kan man arbejde aktivt med sine kompositioner, og hvordan spiller formen sammen med indholdet? Det vil vi undersøge sammen.

Vi vil gennemgå forskellige visuelle virkemidler og dynamikker: Hvordan ser en Fibonacci-spiral ud, og hvad kan vi bruge den til? Hvordan skaber man dynamiske og rolige kompositioner? Hvad gør bløde og hårde linjer? Hvordan kan man aktivt bruge lys og skygge eller ledende blikke i et billede? 

Når vi har fået noget grundlæggende teori på plads, skal vi have det ud i hænderne. Så vi går ud i byen og fotograferer, og ser om vi ved hjælp af nogle af de omtalte virkemidler kan skabe gode billeder. 

Så husk at medbringe et kamera og, om muligt, en bærbar computer til at kigge på billederne.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser