Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Foto kursus og workshops hos FOF København

Cyanotypi 1 – grafisk workshop – sommer

Cyanotypi 1 – grafisk workshop – sommer

Cyanotypi er en gammel fotografisk teknik, hvor man eksponerer lysfølsom emulsion i sollys. Man kan bruge objekter, placeret direkte på bl.a. papir, stof eller træ, man kan lade emulsions-teknikken indgå i tegne- og male-processer, og man kan overføre fotografier via digitale transparenter. Mange fotografer benytter også teknikken til frivilligt at »miste kontrollen« og opnå nye, uforudsigelige resultater.

I dette grafiske værksted skal vi kun arbejde med papir og udelukkende med objekter som tørrede planter, fjer og plastik. Kom med på en intensiv workshop og stift bekendtskab med den gamle fotografiske proces sammen med en grafisk designer.

I løbet af dagen arbejder vi med:

  • at fremstille cyanotypier og fotogrammer med forskellige papirkvaliteter

  • at lave testtryk for at opleve eksponeringstid i forhold til den vejrtype, man har med at gøre (evt. med UV-lamper, hvis det er for mørkt i vejret)

  • at blande emulsion – om kemi involveret i cyanotypi-teknik

  • eksperimentelle teknikker til at tegne og male med cyanotypi

  • hvordan man i Photoshop forbereder sit foto til digital transparent

Medbring

Forklæde, akvarelpapir og et lille udvalg af pensler til påføring af lysfølsom emulsion samt evt. ekstra objekter til at skabe prints – f.eks. tørrede planter og flade gennemsigtige genstande.

Værd at vide

Påregn udgifter til ekstra papir og diverse materialer, som afregnes direkte med underviseren.

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser