Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 26. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning.

Læs retningslinjerne her
Foto hos FOF København

Kreativ foto - det personlige udtryk - weekendkursus

At finde et personligt udtryk når man fotograferer, har meget at gøre med mod. Mod til at prøve nye ting af, til at lave fejl og til at tage billeder, man aldrig havde troet, man skulle tage.

I et trygt rum vil den enkelte deltager blive udfordret til at slippe mere fastlåste idéer om, hvordan billeder skal være, for derved at kunne bevæge sig mod et mere personligt, levende og autentisk billedsprog.

Vi vil hente inspiration i forskellige fotografiske genrer. Men da denne workshop handler mindre om at dedikere sig til en bestemt fotografisk stil og mere om at prøve nye ting af, kan der også være fokus på alternative inspirationskilder. Hver deltager vil blive bedt om at sende en kort tekst og et par billeder inden kursusstart.

Basal kendskab til manuel teknik er en fordel, men ikke et krav. Ud over undervisningstiden skal du afsætte nogle timer til de opgaver, der skal løses. Hver enkelt deltager afslutter med et færdigt resultat, som gennemgås sidste dag.

Vi starter fredag med præsentation og oplæg til inspiration. Lørdag eftermiddag laver vi en midtvejsgennemgang, og søndag er der morgensamling, individuelt arbejde med serier, individuel vejledning og feedback, samt afslutning med gennemgang af dit færdige projekt.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 06.11.2020 18:00-20:35 KBH K, Fiolstræde Lisbeth Johansen
2 Lørdag 07.11.2020 13:00-15:35 KBH K, Fiolstræde Lisbeth Johansen
3 Søndag 08.11.2020 10:00-16:15 KBH K, Fiolstræde Lisbeth Johansen
Underviser

Lisbeth Johansen

Uddannelse: Jeg er uddannet fotograf fra Fatamorgana; Danmarks fotografiske Billedkunstskole samt cand. mag. i visuel kultur uddannet fra Københavns universitet, med specialisering i fotografi og fotobøger.

Andre faglige kvalifikationer:
Som freelancefotograf løser jeg opgaver for magasiner, kulturinstitutioner o.lign., her er mine forcer i særlig grad portræt og reportage.
Jeg er i mit kunstneriske virke interesseret i identitet, den personlige fortælling, og det der binder os sammen, og gør os til dem vi er. Jeg har rødder i dokumentarfotografiet, men arbejder nu mest med fotografiet i mere eksperimenterende form. Jeg er i den forbindelse interesseret i fotografiets materialitet, herunder hvordan fotografiet som medie i forskellige kombinationsformer og også i kombination med tekst, kan bruges til at transformere og formidle følelser.

Andet:
Udvalgte udstillinger:
Portræt Nu 2011, Copenhagen Photofestival 2012, Kunstnernes efterårsudstilling 15, HD Photosalon 16, Landskrona Photofestival, Family Matters NW Gallery, 18, Ung Dansk Fotografi ’18, Fotografisk center
Modtager af Brygger J.C. Jacobsens portrætpris 2011
Har lavet bogen "the picture of the yellow sun"