Her er kurset, hvor du lærer de gode klassiske grafiske teknikker. Du bliver introduceret til hele processen fra idé til færdigt tryk.
Vi skal arbejde med følgende processer på kurset: koldnålsradering, ætsning og akvatinte. Hver af disse metoder er en proces i sig selv, men vi vil snuse til dem alle på denne spændende weekend.
Det er en fordel at have overvejet et eller flere motiver inden kursusstart. Du kan forvente at fremstille to forskellige kobberplader, som vi trykker på kurset. Efterfølgende har du mulighed for at blive bruger på Bibliotekets grafiske værksted.
Forklæde og notatpapir.
Materialeforbrug ca. 150 kr. afregnes med underviseren.