Skip to content
Smykkekurser hos FOF København

Tekstiltryk med serigrafi – rapportsystemer og mønsterudvikling

2 dages workshop i tekstiltryk

Workshoppen henvender sig til dig, der har kendskab til tekstiltryk, men gerne vil have ny inspiration og lære mere om, hvordan du kan arbejde med rammetryk, mønstre og farver på forskellige måder.

Rapportsystemer er gentagelser af et enkelt mønster i en bestemt orden, som dækker en større flade. Du lærer at arbejde med de forskellige teknikker, som giver dig mulighed for at skabe mange, varierede tekstiltryk. Vi arbejder med tekstiltryk som manuelt håndværk uden brug af digitalt udstyr, og du vil lære at udvikle dit eget mønster helt fra bunden. Du lærer også, hvordan du spænder dit stof op til at trykke de forskellige rapportsystemer, og du får på denne workshop mulighed for at fordybe dig i teknikkerne, tid til at eksperimentere og for skabe dit eget unikke tekstiltryk.

Medbring

Hvis du har din egen pigmentramme (ca. 20 x 30 cm) kan du medbringe den, ellers kan du låne en.

Værd at vide 

Der skal påregnes udgifter til materialer, som kan købes af underviseren. Du får mere information herom inden kurset.
Denne workshop er en del af BIBLIOTEKETS sommerkurser, hvor du blandt andet kan tilmelde dig 1, 2 eller alle 3 workshops i tekstiltryk. 
Underviseren er Katrine Petersen, som er tekstilformidler, tekstiltrykker og bestyrelsesmedlem i Dansk Tekstillaug. Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til: kawope@gmail.com

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser