Skip to content
Keramik hos FOF København

Croquis modellering – skitser i ler – sommerkursus

Croquis modellering – skitser i ler – sommerkursus

Denne uge fokuserer vi på det spontane, kreative og ekspressive udtryk, og vi træner samtidig at "fange" modellens kropsbalance og proportioner. Vi arbejder med stillinger af ca. 20 minutters varighed og et par lidt længere stillinger med varighed af op til halvanden time. I begge tilfælde handler det om at opøve en umiddelbar forståelse af balance, retning og proportioner i skulpturen snarere end at opnå det perfekte resultat.

I ugens løb når vi at lave ca. 10-14 skulpturer i højden 15-20 cm.

Vi arbejder efter levende model og orienterer os mod dyderne i de klassiske teknikker: retning, rum og form, der har været anvendt i hundrede år. Underviseren er selv klassisk orienteret, og i tidernes morgen uddannet af Jay Holland, USA, og hos Mogens Bøgild på Akademiet i København.

Medbring

Tommestok, forklæde, modellerpind eller en lille kniv.

Værd at vide

Materialeudgifter er inkl. i kursusprisen. Udgifter til model ca. 400 kr. afregnes med underviseren den første mødegang. Kurset er både for begyndere og øvede.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser