Skip to content

Vi bygger om – og glæder os til at vise dig det nye FOF. Vi lancerer snart ny hjemmeside og visuel identitet, men du kan stadig tilmelde dig alle vores aktiviteter her på siden. Alt fungerer som det plejer.

Keramik hos FOF København

Modellering – fra model til skulptur – sommerkursus

Modellering – fra model til skulptur – sommerkursus

Til dette sommerkursus fokuserer vi på et ugelangt studie af samme model i den samme stilling. Dette suppleres af et par croquisstudier hver dag, som øvelse i at fange lige netop denne models kropsholdning og proportioner og for at kunne fastholde koncentration i det længerevarende studie, vi laver ugen igennem.

Vi arbejder efter levende model, og der undervises i en klassisk opbygning af modelstudiet. Dette betyder, at vi som træning kommer til at forholde os til mål og proportioner i den stilling, modellen befinder sig i, og at vi har samme tilgang til retning, rum og form, som har været anvendt i modelleringsarbejdet af skulptører i hundrede år.

Vi arbejder i størrelsesforholdet en til en fjerdedel, og i ugens løb når vi at lave en større skulptur på ca. 30 cm samt ca. 4-6 skitser.

Underviseren er klassisk orienteret og i tidernes morgen uddannet af Jay Holland, USA, og hos Mogens Bøgild på Akademiet i København.

Medbring

Tommestok, forklæde, modellerpind eller en lille kniv.

Værd at vide

Materialeudgifter er inkl. i kursusprisen. Udgifter til model på ca. 400 kr. afregnes med underviseren den første mødegang. Kurset er for både begyndere og øvede.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser