Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.
Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.
Du kender måske papmaché fra folkeskolen, men materialet rummer utroligt mange kunstneriske muligheder på grund af dets fleksible og bæredygtige egenskaber.
Papmaché består af avispapir, der limes lag på lag med tapetklister. Papmaché kan også bestå af pulp, som er en blendet avispapirmasse, der kan formes og skulptureres ligesom ler. På den måde kan du skabe de mest utrolige former og objekter – alt fra drager, masker og skulpturer til krukker og lamper.
Du kan også male og lakere dine papmaché-emner, hvilket gør dem mere slidstærke og giver dem en smuk overflade. På kurset vil vi også undersøge, hvordan papmaché bruges af kunstnere og håndværkere, og vi kigger på, hvordan teknikkerne har været brugt i den indiske og japanske lakkunst i århundreder.