Skip to content

Individuel syning – genbrugstema

Individuel syning – genbrugstema

– forandring af genbrugsguld fra klædeskabet eller fejlkøb til nyt og brugbart tøj.

Har du lyst til at sy tøj om, omforandre tøj fra genbrugsbutikkerne eller det, du har i dit klædeskab, så kom på kursus her, hvor vi kan sy blazere om til veste eller skjorter om til sommerkjoler, herretøj om til dametøj, dametøj om til børnetøj – det er kun fantasien der sætter grænserne.

Der bliver undervist i reparation af alt mellem himmel og jord – f.eks. jeans, der skal have ny lynlås, oplægningen, der er gået op på din frakke, eller foret, der er revnet i blazeren og har brug for et nyt.

Kurset er for alle, der går ind for bæredygtighed og vil undgå at smide væk og har lyst til at genanvende tøj.

Du bør på forhånd være fortrolig med at sy på maskine på almindeligt brugerniveau.

Den første undervisningsgang skal du endelig tage så mange projekter med, som der kan være i din cykelkurv. Så ser vi på dem alle og vurderer tiden for hvert projekt i forhold til dine kvalifikationer, så vi får et overblik over alle individuelle forløb på kurset.

Du afholder selv udgifter til div. materialer. Medbring alt hvad du skal bruge af tråd og stof, en god skarp sy-saks, målebånd, knappenåle, evt. knapper, stofkridt. Påregn desuden ekstra udgifter (afregnes med underviser) til fælles materialer såsom spoler, symaskinenåle (også til specifikke formål), hvis du ikke medbringer egen symaskine.
Der er symaskiner på stedet, men tag meget gerne din egen med, så du kan blive fortrolig med den.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser