
Fra stofrester til stjernekunst
Hvorfor ikke forvandle aflagt tøj og stofrester til nye, brugbare og smukke værker? Find dit eget udtryk gennem kreative opgaver med patchwork.
På dette intensive minikursus har vi fokus på stjernevrimlen inden for patchworkblokke. En ’blok’ er byggestenen i patchwork i et særligt format og mønster af farverige små stofstykker. Mange af disse mønstre bærer på en historie og symbolik, som går århundreder tilbage.
Hver mødegang gennemgår vi to forskellige stjerneblokke trin for trin. Du udvikler gradvist din sytekniske kunnen og din forståelse for opbygningen af patchwork på maskine. Blokkene kan kombineres, gentages og varieres til farverige eller afdæmpede designs. Alle blokkene på kurset vil være i samme format, så de til sidst kan sys sammen og munde ud i et større produkt; et forhæng, en jakke, et par puder eller hvad du har lyst til. De kan også blive et kunstnerisk stjernekartotek, du altid kan anvende som opslagsværk.
Værd at vide
Du skal selv medbringe materialer og redskaber (se liste under Bemærkninger)
Vælg hold
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.