Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Illustration af underviser Alice Snerle Lassen – FOF København

Illustration for begyndere

Illustration for begyndere

De fleste stopper med at tegne som barn eller lidt op i teenageårene – og det er helt normalt at voksne mennesker ikke kan tegne andet end enkle figurer – men alle kan lære at tegne! Og på kurset her lærer du nogle simple teknikker til at komme langt videre end tændstikmændene, og udvikle din egen tegnestil.

Det er hyggeligt at tegne med børn og børnebørn, og kunne det ikke være sjovt f.eks. at lave egne illustrationer til de velkendte fortællinger for børn? Det er også praktisk at kunne lave vignetter til f.eks. brochurer eller til at peppe hjemmesiden op, og det er dejligt at kunne lave personlige kort til jul og fødselsdage.

I løbet af kurset vil vi ind imellem hente inspiration og idéer fra danske og udenlandske tegnere og illustratorer og komme ind på de forskellige måder, hvorpå man kan lave en sjov og spændende tegning.

Vi starter med at arbejde med blyant, tusser af forskellig tykkelse og filtpen.

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser