
FOF København og Nordsjælland
Kreativ tegning – weekendkursus
Dyk ned i tegningens verden på et inspirerende weekendkursus! Udforsk materialer, teknikker og dit personlige udtryk og skab tegninger, der kan stå alene som færdige værker.
En weekend fyldt med streg, form og udtryk
Kom og lad os tegne igennem en hel weekend.
For mange billedkunstnere ligger tegningen til grund for det meste af det kunstneriske arbejde. Men på dette hold vil vi give tegningen opmærksomhed for det, den er i sig selv, og arbejde med at færdiggøre tegningen til at kunne stå alene.
Du vil blive præsenteret for flere mindre øvelser med teknikker, som du til sidst selv kombinerer i en lidt længere opgave.
Vi skal tale om materialer, streger, kontraster, skraveringer, komposition og proportion samt omrids og konturer – og ikke mindst indhold i dine tegninger.
Kurset er for alle, og både nybegynderen og den øvede vil komme hjem med en stak tegninger og ny inspiration.