Skip to content
Vinterbotanik – lær dendrologi med FOF København

Vinterbotanik – dendrologi for begyndere

Vinterbotanik – dendrologi for begyndere

Lær at bestemme vinterens træer og buske. Med ekskursion til Arboretet i Hørsholm.

Måske ser alle de store træer nøgne og triste ud, men har du tænkt over, hvordan de alligevel alle sammen har hver deres individuelle udtryk?

Ved at se på træernes grenstilling, grenlængde og knopudseende (morfologi) kan du lære at bruge en nøgle og med lidt træning kende forskel på en bøg og en avnbøg alene ud fra vinklen på grenens knopper.

Alle planter er indbyrdes beslægtet og inddeles i bl.a. familier, slægter og arter. Ved at lære opbygningen af strukturen (taksonomi) får du et indblik i planternes evolution og tilpasning.

Så har du lyst til at dykke ned i træernes fascinerende verden og få en ny forståelse af de gamle organismer, der pryder vores byer og landskab, så kom og få et godt afsæt på dette vinterbotanik-kursus, hvor du lærer at bruge en "plantenøgle".

Når vi kigger på knopperne for at adskille slægterne, kan det være svært at se med det blotte øje, og derfor skal vi bruge en lup. Og vi skal bruge en plantenøgle, altså den bog vi bruger til at bestemme, hvilken plante vi har med at gøre.

Undervisningen vil være en blanding mellem powerpoint og praktisk artsbestemmelse af prøver, der er medbragt til klasseværelset.

Vi tager efter nærmere aftale på feltekskursioner, dels til en af byens parker, dels til Arboretet i Hørsholm den sidste mødegang, og her skal vi benytte vores nye evner med en plantenøgle i det fri.

Filosofi – kurser om f.eks. Søren Kierkegaard

SAMFUND, KULTUR OG NATURFAG

Se alle aktuelle kurser