Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Det søde køkken hos FOF København

Kagekursus – det sønderjyske kagebord

Kagekursus – det sønderjyske kagebord

Det sønderjyske kaffebord opstod efter krigen i 1864, da Sønderjylland kom under tysk styre. Det blev måden, de dansksindede sønderjyder kunne samles på. Hver især medbragte de unikke kager og b.la. derfor består et sønderjysk kaffebord af mindst 21 forskellige kager: 7 tørre, 7 bløde og 7 hårde kager. Appetitten skærpes med kringler, pladekager, tærter og småkager, og til sidst er kagebordets absolutte højdepunkt lagkagerne, der udgør serveringens kulmination og viser toppen af værtindens formåen.

Er du vild med at bage, er dette holdet for dig. Vi når ikke at bage 21 forskellige kager, men på kurset får du grundlæggende viden om kagetyper, fyld, smage og bagetemperaturer.

Vi afslutter selvfølgelig kurset med at smage på alle de herlige kager til en god kop kaffe eller te. Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med dejlige hjemmebagte kager til både hverdag og festlige lejligheder.

Alle kan deltage, uanset niveau.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, 2 bageskåle, forklæde og opbevaringsbokse med låg – til kager, der bliver i overskud, og som kan gemmes.

Værd at vide

Der serveres ikke mad under kurset, så medbring evt. en lille madpakke/snack, hvis du ikke har spist inden. Råvarer er inkluderet i prisen.

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser