Skip to content
Madkurser hos FOF København

Gourmet-aften med 5-retters menu – sommerhold

Gourmet-aften med 5-retters menu – sommerhold

Dette sommerkursus er ikke kun et madkursus, men også et kursus med fokus på samarbejde, anretning, servering og at køre service til de andre på holdet. I teams vil I få lov at prøve kræfter med madkunsten og opskrifterne, og når maden er tilberedt, skal den nydes i fællesskab.

Vi fokuserer på de vigtigste råvarer og prøver at forstå hvilke ingredienser, der egner sig bedst i de forskellige retter. Hvilke smage der komplimenterer hinanden, og hvordan man visuelt præsenterer retterne bedst muligt.

Denne aften er oplagt inden en tur videre i byen eller som hyggeaften med familie, kæreste, kammerat eller kollega. Alle kan være med uanset niveau.

Du får masser af idéer med hjem, som du kan bruge som inspiration til selv at kokkerere din helt egen gourmetmenu og imponere familie og gæster. 

Medbring

Drikkevarer til middagen, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser