Trænger du til inspirerende og kreative ideer til aftensmåltidet? Vi laver blandt andet klassiske retter, vi kender, og giver dem et mere moderne udtryk. Vi arbejder primært med at lave mad, der er enkelt, og fokuserer på det princip, der siger, at man skal beholde smag frem for at tabe den.
Eksempler på mad vi kan lave:
• Fersk røget Laks med stuvet spinat
• Mørbrad a la creme
• Gryde- og simreretter
• Klassiske saucer og supper
• Varme- og kolde desserter
Vi laver mad til både hverdag og fest og engang imellem med inspiration fra andre lande. Holdet er for mænd i alle aldre – begyndere som garvede.
Medbring
Forklæde, viskestykker, karklud, en god køkkenkniv og drikkevarer.
Værd at vide
Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.