
FOF København og Nordsjælland
På dette madkursus lærer du at tilberede fisk og skaldyr med sikker hånd – fra sprøde rejer til delikate muslinger og saftige fiskefileter. Du får indsigt i teknikker, rensning og tilberedning, mens du sammen med andre skaber en lækker buffet med sæsonens bedste råvarer.
Vil du lære at mestre kunsten at tilberede lækre fiskeretter og skaldyrsdelikatesser? Deltag i vores spændende fisk- og skaldyrsaften og fordyb dig i en verden af friske og smagfulde lækkerier fra havet.
Kurset er perfekt til både nybegyndere og dem med mere erfaring i køkkenet. Vores dygtige kok sammensætter en spændende menu efter sæson og råvarer. I løbet af aftenen vil du blive introduceret til en række teknikker og smagsoplevelser, der vil give dig masser af inspiration og teknik til dine fiskeretter og skaldyrsanretninger.
Vi forbereder i grupper til den helt store fiske- og skaldyrsbuffet. Der arbejdes i teams, og hver gruppe tilbereder individuelle retter til den samlede buffet. Undervejs får du tips til korrekt rensning og forberedelse og grundlæggende tilberedningsmetoder, som fremhæver de naturlige smage af fisk og skaldyr.
Det bliver en superhyggelig og lærerig aften, som vi selvfølgelig afslutter med en hyggelig middag, hvor vi nyder maden fra buffeten i fællesskab.
Drikkevarer.
Viskestykke og karklud.
En god køkkenkniv og en filetkniv
Forklæde.
Råvarer er inkluderet i prisen.
Af hensyn til planlægning og indkøb lukker vi for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Læs mere