Skip to content
Madkurser i vegetarmad og vegansk hos FOF København

Vegansk plantebaseret madlavning

Madkursus i vegansk plantebaseret madlavning

– når fremtiden banker på i dit køkken

Supermarkederne bugner efterhånden med vegansk alt-muligt: vegansk majonæse, veganske bøffer, vegansk barista ”mælk”, veganske vingummier… Og flere og flere vælger da også en 100% plantebaseret livsstil til, med fokus på hele madvarer, økologi og bæredygtighed. En plantebaseret kost kan være mere venlig mod miljøet, den kan være sundere og forhåbentligt også sjovere, og så kan den puste nyt liv i gammel madlavningsglæde og give kreativiteten et boost.

På dette kursus, der består af fem kursusgange af fem lektioner, med hver sit unikke tema, dykker vi dybt i det 100% plantebaserede, veganske køkken. Vi kommer blandt andet omkring aftensmad, madpakker, sunde snacks og desserter. Det meste af den mad vi laver er hverdagsvenlig og kan laves på kortere tid, men vi går også all-in på mad der egner sig særligt godt til festlige stunder og højtider. På kurset stifter vi bekendtskab med de tilberedningsmetoder som er mest effektivt og får alle planterne til at smage rigtig godt, ligesom vi har fokus på, at vi også spiser med øjnene. Kontraster i teksturer og smagsnuancer taler vi også meget om.

Med udgangspunkt i gode, hele, økologiske råvarer i sæson, laver vi mad så vi får dækket alt det ind, vi behøver ernæringsmæssigt. Kurset er velegnet for alle der gerne vil have en solid basisviden om plantebaseret madlavning, om det så er en livsstil man selv har valgt til, eller om det er fordi nogen man laver mad til ofte, har gjort det.

Du lærer blandt andet:

  • Om de fem grundsmage og hvilke roller de spiller i det plantebaserede køkken
  • Hvorfor umami er så vigtig en grundsmag
  • Hvordan ristning og stegning kan skabe magi i et plantebaseret køkken
  • Hvad aquafaba er og hvordan det kan bruges
  • Metoder til at tilsmage din mad
  • Hvordan et plantebaseret måltid kan sammensættes og tilberedes, så det mætter rigtig godt

Medbring

En notesbog og noget at skrive med, forklæde, drikkevarer (hvis du vil drikke andet end vand) samt beholdere til at tage eventuelle rester med hjem i.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser