Skip to content
Duel på bobler – England udfordrer Champagne | FOF København

Duel på bobler

Duel på bobler – England udfordrer Champagne

I takt med at klimaet bliver varmere, rykker grænsen for, hvor man kan lave den bedste mousserende vin nordpå. Champagne-distriktet er udfordret på, at højere temperaturer giver højere alkohol og mindre syre i vinen/champagnen, som derved risikerer at miste sin typiske karakter.

I England, nærmere bestemt Sydengland, er det varmere klima derimod en positiv ting, som gør, at man laver bedre og bedre mousserende vine, der i dag fra de bedste producenter rent faktisk er på niveau med og nærmest smager som champagne af god kvalitet.

England har i dag et klima, som Champagne havde i 1970’erne, og kan derfor – med moderne teknikker såvel i marker som kældre – lave rigtig gode mousserende vine, der kan måle sig med champagne – måske?

Flere champagne-huse har i de senere år investeret i marker i England og er i gang med at starte produktion i et forsøg på at være på forkant med udviklingen og finde alternative løsninger på den globale opvarmnings udfordringer.

Ved denne smagning skal vi høre om England som mousserende vinland og smage en række engelske top-producenter op imod veletablerede og kendte champagne-huse (fra Frankrig, naturligvis) – i alt seks forskellige – for at vi alle selv kan vurdere, hvor langt England er kommet.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser