Skip to content
body mind stræk hos FOF

Bindevævstræning – 4 gange

Frigør spændinger og få øget velvære gennem bindevævstræning.

Gennem selvmassage med redskaber, behagelig bevægelse til musik og stræk af hele kroppen bevæges og hydreres bindevævet, så stivhed og spændinger i væv og muskler mindskes. Bindevævstræningens blide, nænsomme bevægelser samt tryk og stræk øger blodgennemstrømningen og tilførslen af næring til muskler og væv, lindrer smerter i kroppen og beroliger nervesystemet. Formålet med træningen er øget velvære og mobilitet gennem et sundt og smidigt bindevæv.

Hvad kan bindevævstræning?

  • Forbedre sundheden og smidigheden i bindevævet
  • Reducere spænding i overaktive muskler
  • Reducere smerte
  • Forbedre kvaliteten af bevægelse
  • Aktivere kroppens ro- og hvilesystem (dæmper stress)
  • Øge velvære

På kurset får du en teoretisk introduktion til, hvad bindevævet er, hvilken funktion det har, og hvordan du gennem varieret bevægelse kan holde dit bindevæv smidigt, elastisk og hydreret.

Værd at vide

Kurset er for alle, men hvis du lider af osteoporose eller for nylig er blevet opereret, bør du ikke udføre bindevævstræning.

Øvelserne foregår stående, siddende og liggende.

Kom i behageligt tøj, som du kan bevæge dig frit i.

Information

  • Dato 10.10.2025-07.11.2025
  • Adresse Søndersøhallen
    Kr. Værløsevej 50 A
    3500 Værløse
  • Lokale Hal 4, lille sal
  • Bemærkninger Der er måtter til fri afbenyttelse, når vi skal arbejde på gulvet. Medbring eget lunt tæppe og en god pude til nakken til afspændingen. Medbring også en drikkedunk og et håndklæde. Vi træner kun på bare tæer eller med fivefinger sokker/toesox. Der er gode omklædnings- og badefaciliteter på stedet. Der er mulighed for gratis parkering på parkeringspladsen ved Værløse Svømmehal i gåafstand fra Søndersøhallen.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 10.10.2025 09:30-11:30 Søndersøhallen Tea Rønne
2 Fredag 24.10.2025 09:30-11:30 Søndersøhallen Tea Rønne
3 Fredag 31.10.2025 09:30-11:30 Søndersøhallen Tea Rønne
Se alle Se færre
Tea Rønne underviser hos FOF
Underviser

Tea Rønne

Uddannelse: Jeg er uddannet bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet og har derudover en Pilates Matwork-instruktøruddannelse samt diverse efteruddannelser inden for bevægelse og bindevævstræning.

Andet: Jeg er vild med Gotvedgymnastikkens fokus på det hele menneske, og hvordan en på én gang stærk og afspændt krop kan være en vej til større vitalitet og velbefindende. For mig hænger bevægeglæde uløseligt sammen med musik samt variation i bevægelser og bevægekvalitet. Jeg efterstræber en seriøs undervisning i en uhøjtidelig tone. Det må gerne være både sveddryppende hårdt og samtidig rart at få bevæget hele kroppen igennem.