Skip to content
Yoga og mindfulness hos FOF København

Mindful Moving

Mindful Moving er en formidlings- og bevægelse form, som får hoved og krop til at samarbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i et tema – f.eks. smerter i nakke, skuldre og ryg.

Her lærer du først noget om kroppens opbygning og smerter via hjernen, hvorefter det afprøves via kropslige øvelser og efterfølgende refleksioner over de kropslige oplevelser. På denne måde kan du blive hurtigere til at reagere på din krops signaler og stoppe op, før smerterne forværres.

Mindful Moving er for alle, og der er intet krav til at kunne bevæge sig på en bestemt måde eller at have en bestemt viden. Vi arbejder bl.a. med: åndedræt, fysiske øvelser, afspænding, opmærksomhed, små ændringer og fokusopgaver i hverdagen og accept.

Når du er færdig med kurset, har du fået nogle konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med at mindske smerte- og spændingsniveauet, øge overskuddet og energien i hverdagen, ligesom du er blevet hurtigere til at tolke din krops signaler, så dine smerter ikke øges.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 16.01.2022 10:00-13:00 KBH V, Vesterbrogade Malene Juel Thorup
2 Søndag 06.02.2022 10:00-13:00 KBH V, Vesterbrogade Malene Juel Thorup
3 Søndag 27.02.2022 10:00-13:00 KBH V, Vesterbrogade Malene Juel Thorup
Se alle Se færre
Malene Juel Thorup underviser hos FOF København
Underviser

Malene Juel Thorup

Uddannelse: Min faglige baggrund er en B.A. i Modern Dance og musik fra University of Utah og Københavns Universitet. Endvidere er jeg uddannet psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog og har efter-/videreuddannelseskurser via DAP (danske psykomotoriske terapeuter): Mindfulness Instruktør, Ergonomisk vejledning, Smertetackling mm. og er også uddannet Mindful Moving Instruktør hos Maja Nusbaum og Pia Genet Rasmussen.

Andre faglige kvalifikationer: 
Siden midten af 80`erne har jeg løbende deltaget i kurser og workshops i salsa, son og afro-cubanske danse, som alle står mit hjerte nær. Mine kvalifikationer og kompetencer holder jeg løbende ved lige ved at deltage i kurser og efter/videreuddannelse inden for bevægelse og sundhed. Jeg elsker at lade mig inspirere af andre på kurser og uddannelser.

Undervisning: På mine hold træner vi kondition, koordination, muskelstyrke, smidighed og balance. I undervisningen er det vigtigt for mig at lære hver enkelt deltager at kende, så bevægelser og øvelser kan tilpasses den enkeltes kropsfunktion. Jeg sætter en ære i at skabe en afslappet og tryg stemning på holdene, for det skal være sjovt at motionere og bevæge sig. Vi bevæger os til et meget bredt udvalg af musik og dine musikønsker er altid velkomne.
Når vi har gennemarbejdet hele kroppen til skøn musik, laver vi øvelser på måtter på gulvet og slutter af med en afspænding – så du får hele pakken.