Skip to content
Lær at spille guitar hos FOF København

Akustisk- og rytmisk guitar

Drømmer du om at akkompagnere dig selv og andre, eller at spille små solo-guitarstykker? Tag musikken i en helt ny retning med vores guitarundervisning. Guitaren er det eneste instrument med samme spændvidde som vokalen, hvilket kræver fokuseret arbejde for at udforske dens fulde potentiale.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores undervisning tager dig fra grundlæggende teknikker til avancerede spillestile med fokus på personlig udvikling og musikalsk udfoldelse. Vi arbejder med becifring, rytmelære, fingerspil og sammenspil, og vores repertoire spænder fra rock, blues, jazz og pop til klassisk musik.

Guitarundervisningen går også i dybden med akkordopbygning, skalaer, tabulatur-og nodelæsning samt rytmik, så du kan arbejde struktureret og effektivt, når du f.eks. improviserer, komponerer og arrangerer – alene eller sammen med andre.

Medbring

Husk at medbringe dit eget instrument.

Værd at vide

Holdene er små med kun 2-3 deltagere, hvilket giver rig mulighed for personlig vejledning og udvikling.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 26.08.2025 16:00-16:45 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Jasper Jagd
2 Tirsdag 02.09.2025 16:00-16:45 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Jasper Jagd
3 Tirsdag 09.09.2025 16:00-16:45 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Jasper Jagd
Se alle Se færre
Jasper Jagd underviser hos FOF København og Nordsjælland
Underviser

Jasper Jagd

Uddannelse: Jeg er uddannet musiker og komponist ved Syddansk Musikkonservatorium.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har mange års erfaring som professionel musiker og har turneret både i Danmark og internationalt som hhv. backing musiker, bandleder og arrangør. Jeg har optrådt og indspillet med platinsælgende og prisvindende artister og er velbevandret i samtlige stilarter fra indie til pop, rock og jazz. Sideløbende har jeg arbejdet som selvstændig musikproducer/lydtekniker med fokus på mixing og mastering, og jeg har bl.a. boet i New York, hvor jeg arbejdede som hustekniker i en række lydstudier.

Undervisningserfaring: Jeg har mere end 17 års erfaring som musiklærer og har undervist i samtlige musikalske discipliner fra instrumentalundervisning til sammenspil, musikproduktion og hørelære. Jeg er meget rutineret i at undervise elever i alle aldre og niveauer.