Skip to content
Hensyntagende motions hold og kurser hos FOF København

Valby Sundhedshus

Valby Sundhedshus

FOF København tilbyder træning på specialhold til dig, som bor i Københavns Kommune og som har afsluttet genoptræning eller et andet træningsforløb i Sundhedshus Vesterbro – eller dig, der af andre grunde har brug for den samme type træning.

Ønsker du at fortsætte arbejdet med at genopbygge eller vedligeholde din funktionsevne og trivsel efter et endt træningsforløb i sundhedshuset? På vores små specialhold med maks. 8 deltagere per. hold har du mulighed for at træne sammen med andre i samme situation som dig selv under kyndig vejledning af vores undervisere, som alle er uddannede fysioterapeuter. Holdene er tilrettelagt i samarbejde med Sundhedshus Valby, og træningen foregår i sundhedshusets lokaler på Valby Langgade. Holdene fungerer som en forlængelse af sundhedscentrets tilbud, og du kan fortsætte, så længe du ønsker og har brug for vedligeholdende træning – sæson efter sæson. På den måde kan du fortsætte den type træning, som du kender fra Sundhedshus Valby.

Hvilken type specialhold kan jeg gå på i Sundhedshus Valby?

I samarbejde med Sundhedshus Valby udbyder vi »Seniorpuls og Sundhed«.

Seniorpuls og Sundhed giver dig masser energi til at klare hverdagen. Vi vægter højt, at træning skal give dig et smil på læben og øge din puls. Du vil også få trænet din socialemuskel, da du vil møde nye mennesker i dette fællesskab.

Hvor og hvordan foregår træningen?

Træningen foregår i Sundhedshus Valby på Valby Langgade 97A, 2500 Valby.

Holdene er karakteriseret ved at være små hold med maks. 8 deltagere. Træningen foregår stående, siddende og liggende på gulv. Øvelserne består af frie øvelser med egen kropsvægt samt øvelser med brug af balancepuder, elastikker, små og store bolde, håndvægte samt konditions- og styrketræningsmaskiner.

Hvem er min underviser?

På vores specialhold i Københavns Kommune får du professionel vejledning af vores undervisere, som alle er uddannede fysioterapeuter.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Du kan se vores forskellige holdtyper herunder.

For at blive tilmeldt skal du tale med vores fagkonsulent, som kan være med til at vurdere, hvilket forløb der vil egne sig bedst til dig.

Vil du vide mere?

For nærmere information og tilmelding kontakt os på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fofkbh.dk

Filtrér