Skip to content
Lær fransk hos FOF København

Fransk B1+ – online sommerkursus

Fransk B1+ – online sommerkursus

Kan du allerede tale og forstå fransk på et grundlæggende niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk niveau B1?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus arbejder vi især med din mundtlige udtryksfærdighed gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at give udtryk for dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder ligeledes med at referere indholdet af de tekster og artikler, som vi læser, og fortsætter med at gennemgå den franske grammatik.

Du kan forvente et koncentreret og fokuseret undervisningsforløb online, hvor vi kommer til at kommunikere på fransk hele vejen igennem. Materialet bliver uddelt, når vi mødes på nettet. Onlineundervisningen vil foregå via programmet Zoom. Inden opstart vil du modtage link med indkaldelse til holdet

Hvem er målgruppe?

Fransk niveau B1+ er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdags emner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejser i Frankrig. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser