Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Lær at tale islandsk hos FOF København

Islandsk

Halló! Lær islandsk på aftenskole i København og bliv klogere på den unikke kultur og natur

Halló! Er du interesseret i at forstå vores alfetroende, varmekildebadende og tørfiskspisende frænder fra den nordatlantiske ø?

Skal du på ferie eller arbejde i Island, eller er du så heldig at have stiftet kendskab med en islænding og har lyst til at uddybe dit kendskab til sproget, så er vores begynderkursus en god vej dertil. Her får du en grundlæggende introduktion til islandsk med fokus på enkle vendinger og sætninger og et større indblik i islandsk kultur og samfund. Kurset giver dig et godt udgangspunkt for at kommunikere med vores tidligere rigsfællesskabsfæller og en bedre forståelse for vores fælles oldnordiske sprog.

Hvordan foregår jeres islandskundervisning?

På vores sprogkursus i islandsk lærer du det grundlæggende omkring læsning, udtale og basisgrammatik, og du opbygger gradvist et større ordforråd. Med afsæt i aktuelle og nærværende emner får du forståelse for forskelle og ligheder mellem Danmark og Island i fortiden og i dag, ligesom der næsten er garanti for, at du vil opleve, at der trods den betydelige geografiske distance ikke er så langt imellem de to sprog.

Hvordan tilmelder jeg mig jeres kurser i islandsk?

Se vores kurser nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på hej@fofkbh.dk eller tlf. 4596 0100.

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.