Skip to content
Lær islandsk hos FOF København

Islandsk – begyndere

Islandsk – begyndere

Halló! Er du interesseret i at forstå vores alfetroende, varmekildebadende og tørfiskspisende frænder fra den nordatlantiske ø?

Skal du på ferie eller arbejde i Island, eller er du så heldig at have stiftet kendskab med en islænding og har lyst til at uddybe dit kendskab til sproget, så er vores begynderkursus en god vej dertil. Her får du en grundlæggende introduktion til islandsk med fokus på enkle vendinger og sætninger og et større indblik i islandsk kultur og samfund. Kurset giver dig et godt udgangspunkt for at kommunikere med vores tidligere rigsfællesskabsfæller og en bedre forståelse for vores fælles oldnordiske sprog. 

Du lærer det grundlæggende om læsning, udtale og basisgrammatik, og du opbygger gradvist et større ordforråd. Med afsæt i aktuelle og nærværende emner får du forståelse for forskelle og ligheder mellem Danmark og Island i fortiden og i dag, ligesom der næsten er garanti for, at du vil opleve, at der trods den betydelige geografiske distance ikke er så langt imellem de to sprog.

Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser