Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Italiensk – niveau A1 – for seniorer

Italiensk – niveau A1 – for seniorer

Elsker du Italien, drømmer du om at lære italiensk, og vil du gerne gøre det i dit eget, rolige tempo?

Italienerne bliver enormt begejstrede, hvis du forsøger dig på deres modersmål. Du kommer derfor langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Italien.

Hvordan foregår undervisningen?

Dette kursus i italiensk for let øvede er for dig, der har et begrænset kendskab til sproget, og som gerne vil lære det i dit eget, rolige tempo. Vi starter helt fra bunden, gentager ofte tingene undervejs og har ikke travlt. Kurset henvender sig derfor til seniorer og andre, som har brug for, at der tages lidt flere hensyn og gerne vil have god tid til at lære italiensk i fællesskab med andre. Først og fremmest hygger vi os sammen og med det italienske.

I undervisningen har vi særligt fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen, men du bliver også introduceret til den helt grundlæggende grammatik, så du får en solid grammatisk base fra starten. Du lærer bl.a. at indlede en samtale, introducere dig selv, sige hvad klokken er og handle i supermarkedet.

Vi øver forskellige hverdagssituationer, så du f.eks. er klædt på til at spørge om vej eller bestille en cappuccino på den lokale kaffebar. Undervejs vil du også få et indblik i den italienske kultur og italienernes hverdag.

Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser