Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Lær kinesisk hos FOF København

Kinesisk - niveau A2+

Moderne kinesisk/mandarin 

Har du allerede en smule kendskab til kinesisk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Har du færdiggjort vores kursus i kinesisk for begyndere eller har du lært kinesisk i ca. et halvt år?

Dette kursus er en god forberedelse til din ferie eller forretningsrejse i Kina, Hong Kong, Macao, Taiwan, Singapore, hvor du ønsker at begå dig på simpelt kinesisk.

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv og købe mad på et marked via små dialoger. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik og tegnlære. Vi arbejder med sprogfærdighed og samtale. Små hjemmeopgaver lærer dig at udtrykke dig mere frit om forskellige temaer.

Undervejs vil du også få et indblik i den kinesiske kultur igennem de tekster vi læser tekster, der handler om landet og folket.

Hvem er målgruppen?

Kinesisk niveau A2+ er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. For dig, der gerne vil kommunikere mere på kinesisk. En del af undervisningen foregår derfor helt på kinesisk – som træning dels i at lytte til talt kinesisk, dels i selv at udtrykke sig og blive forstået. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.