Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Latin - niveau 3

På Latin 3 tager vi fat på næste bog i serien Cambridge Latin Course og på at læse mere latinsk originaltekst skrevet for mere end 2.000 år siden. Vi kommer derfor til at møde en række spændende sproglige problemstillinger og til at diskutere og vurdere, hvad de gamle tekster betyder, og hvad de har at sige os i dag.

På kurset i latin vil vi bl.a. have fokus på følgende:

  • Sikkerhed i den grammatiske analyse
  • Sikkerhed i formbestemmelsen og afledninger af latinske ord
  • Oversættelse af sværere latinske tekster til et mundret dansk
  • Læsning af kortere uddrag af latinsk originaltekst
  • De latinske teksters overlevering til i dag
  • Romerrigets kejsere og imperium

I løbet af de 13 undervisningsgange vil vi komme igennem vores grundbog, men vi vil også have tid til at læse et uddrag af den ældste skildring, vi har i dag, af det forhistoriske germanien: Tacitus’ Germania fra 98 e.Kr. Værket fortæller, både hvordan forholdene var i vores del af verdenen i 1. årh. e.Kr., og om hvordan romerne så på ikke-romere. Hertil blev værket en væsentlig del af ideologien i Det Tredje Rige. 

Det anbefales at bruge omkring 15-20 min. som forberedelse til hver undervisningsgang.

Materiale: Cambridge Latin Course Book 3

(https://www.cambridgescp.com/sites/www.cambridgescp.com/files/legacy_root_files/clc/webbooks/book3/index.html?p=1)

Filtrér
Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser