Skip to content

Polsk – niveau A1+

Polsk – niveau A1+

Har du allerede en smule kendskab til polsk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i polsk niveau A1? Dette kursus vil gøre dig i stand til at bruge dagligdags udtryk og basale vendinger på polsk og forbedre dit aktive sprogbrug. Du vil lære at begå dig mere naturligt på polsk og forstå mere og mere af det spændende sprog.

Undervisningen

På dette kursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at føre samtaler på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til f.eks. at købe mad, fortælle om din familie og dine planer, og at tale om din hverdag. Du lærer også at sammensætte mere komplekse sætninger i nutid og stille mere præcise spørgsmål. Vi arbejder derudover videre med den grundlæggende grammatik og har særligt fokus på verber i nutid og bøjninger af navneord.

Der bliver også tid til at høre om polsk kultur, mad, historie, skikke og om hverdagen i et Polen, der har været under hastig forandring i de seneste år.

Kurset er bl.a. velegnet for erhvervsfolk – uden at det dog er rettet mod et erhvervssprog.

Målgruppe

Polsk niveau A1+ er for dig, som allerede kan forstå enkle sætringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du kan udveksle enkel smalltalk og vendinger om dig selv og stille enkelte spørgsmål på polsk. Du forstår små hverdagsord og udtryk og sammenhængen i korte beskeder og meddelelser. Du har derudover sproglige forudsætninger svarende til ca. 60 lektioners undervisning, og på dette kursus har du mulighed for at bygge videre og udvide dit ordforråd.

Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser