Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Sprogkursus hos FOF København: Polsk – niveau A2

Polsk – niveau A2

Polsk – niveau A2

Har du færdiggjort vores kursus i polsk niveau A1 og A1+? Eller har du allerede et grundlæggende kendskab til polsk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre?

Undervisningen

På dette kursus sætter vi fokus på at udvide dit ordforråd og forbedre din talefærdighed. I undervisningen lægger vi vægt på hverdagssprog, så du er klædt på til at begå dig i dagligdagssituationer – f.eks. når du skal lave aftaler, spørge om vej, udtrykke et ønske, bede om detaljerede oplysninger eller tale om fortiden. Du lærer desuden at læse og forstå forskellige korte tekster som f.eks. avisartikler og små historier.

Indimellem laver vi skriftlige øvelser, hvor du lærer at formulere dig om personlige oplevelser, skrive en e-mail eller formulere en kort besked. Vi arbejder også videre med grammatikken og har særligt fokus på verber i både nutid og datid samt bøjninger af navneord, tillægsord og pronominer.

Endelig bliver der også tid til at høre om polsk kultur, mad, historie, skikke og om hverdagen i et Polen, der har været under hastig forandring i de seneste år.

Målgruppe

»Polsk – niveau A2« er for dig, som allerede kan forstå de mest almindelige ord og udtryk. Du kan læse enkle tekster og forstå indholdet i kortere, skriftlige beskeder. Du kan udveksle enkel smalltalk og fortælle om din familie, interesser og dit arbejde. Du bruger verber i nutid uden problemer, og du forstår, hvordan man bøjer et substantiv i tre kasus: akkusativ, genitiv og instrumentalis. Du har derudover sproglige forudsætninger svarende til ca. 90 lektioners undervisning.

På dette kursus har du mulighed for at bygge videre og udvide dit ordforråd. Kurset er bl.a. velegnet for erhvervsfolk – uden at det dog er rettet mod et erhvervssprog.

Se evt. mere under niveaubeskrivelser.

SPROG

Se alle aktuelle kurser