
FOF København og Nordsjælland
Lær spansk helt fra bunden og bliv tryg i små, daglige dialoger. Du øver udtale, simple sætninger og basale gloser til rejsen og får et indblik i både spansk og latinamerikansk kultur. Perfekt til dig, der vil kunne begå dig på ferien.
“Super underviser. Effektivt, sjovt og god stemning.“
Elsker du Spanien og Sydamerika, og drømmer du om at lære spansk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Spanien og andre spansktalende lande.
Vores kurser i spansk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale, introducere dig selv. Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant.
Du bliver introduceret til den helt grundlæggende grammatik, men uden at terpe. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Derfor lægges der især vægt på at optræne god udtale, forståelse for sprogets opbygning og sikkerhed i at anvende et lille, elementært ordforråd, fx til rejsebrug i Spanien eller Latinamerika.
Undervejs vil du også få et indblik i den spanske og latinamerikanske kultur og hverdagen i landet.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere