Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Dette kursusforløb er for spanskstuderende, der ønsker at forbedre deres samtalefærdigheder og fordybe sig i kultur og kunst.
Sammen vil vi læse bogen »Frida Kahlo. Viva la vida«. Hver gang vi mødes, vil vi tage fat på et værk med tilknytning til teksten. Vi arbejder med værkbeskrivelse, samtale og tekstforståelse og får dermed opøvet og vedligeholdt vigtige dele af den spanske grammatik og sprogforståelse. Samtidig får vi kendskab til en af det tyvende århundredes helt store kunstnere, hendes værker og samtid.
Kurset vil indeholde løbende deltageroplæg, men vi arbejder også med undervisning i mere traditionel forstand. Ud over fokus på Frida Kahlos værker og liv, bliver der også tid til dagligdagssnak og nedslag steder i grammatikken, der ikke umiddelbart er forbundet til teksterne i vores grundbog.
Du kan læse mere om bogen og købe den her.
Kurset retter sig mod deltagere med spanskkundskaber svarende til niveau A2-B2. Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.