Skip to content
Sprog og kommunikation hos FOF København

Swahili - begyndere

Vil du rejse i Østafrika og kunne tale med befolkningen? Så er swahili et godt sted at starte. Swahili tales i Tanzania, Kenya, Rwanda, Burundi og dele af Congo, Uganda og Mozambique. Dyk ned i sprogkulturen og lær basale gloser til rejsen.

Hvordan foregår undervisningen?

Swahili-begynder-holdet er et kursus for dig, der har meget lidt eller slet intet kendskab til swahili. Med andre ord så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og kendskab til kulturelle normer, så du kan begå dig på rejsen.

Du lærer at hilse, indlede en samtale og introducere dig selv. Vi kommer også igennem forskellige situationer, så du er klædt på til fx at spørge om vej eller bestille mad på en restaurant. Du bliver også introduceret til basal grammatik, så du har et godt grundlag for selv at sammensætte sætninger og forstå nye ord. Men vi terper ikke – det vigtigste er, at du bliver tryg ved at tale.

I undervisningen gør vi både brug af tekst, musik, film og klasserumsøvelser, så det aldrig bliver ensformigt. Swahili skrives med latinske bogstaver, og er derfor let at gå til.

SPROG

Se alle aktuelle kurser