Skip to content
Lær tysk hos FOF København

Tysk - niveau B1+

Kan du allerede tale og forstå tysk på et nuanceret niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i tysk niveau A2+ eller B1?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus arbejder vi især med din mundtlige udtryksfærdighed gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at give udtryk for dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder også med at referere indholdet af noveller og artikler som vi læser og bruger som diskussionsgrundlag. Undervejs trænes du også i at skrive tekster til dagligdagsbrug og enkle tekster om emner, der interesserer dig. Den basale grammatik har du lært på A1-A2 og bliver repeteret og fordybet efter behov ved siden af undervisningen i form af skriftlige øvelser.

Undervejs vil du også få et indblik i den tyske kultur, historie og politiske forhold.

Hvem er målgruppen?

Tysk niveau B1+ er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdags emner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejser i Tyskland. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film.  

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Filtrér
Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser