Skip to content
Lær tysk hos FOF København

Tysk - niveau B2

Kan du allerede tale og forstå tysk på aktivt niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i tysk niveau B1 eller B1+?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus øver vi os i at udtrykke os ubesværet og mere frit gennem forskellige dialogbaserede øvelser. Vi diskuterer ud fra avisartikler, skønlitterære tekster eller lignende, som vi læser sammen. Vi vil også føre samtaler om dagligdags emner og skriver hverdagstekster i et klart og forståeligt sprog. Den grundlæggende grammatik har du allerede styr på, så vi arbejder videre grammatiske emner løbende. Vi øver ved at fremlægge synspunkter inden for et konkret emne, og du kan skrive detaljerede tekster, hvor du giver udtryk for dine personlige holdninger, så du spontant kan indgå i samtaler med andre kursister og udtrykke dine synspunkter fx om personlige interesser, de tysktalende lande, aktuelle emner og rejseoplevelser.

Undervejs taler vi om den tyske kultur og du får indblik i historiske forhold og den politiske situation. 

Hvem er målgruppen?

Tysk niveau B2 er for dig, der kan forstå længere, sammenhængende samtaler og oplæg, og som kan følge med i en relativt indviklet ordveksling, forudsat at du har en pæn indsigt i emnet. Du forstår tyske film uden undertekster og er i stand til at læse undertekster på tysk. Du kan desuden læse og forstå debatartikler og de fleste moderne noveller og lettilgængelige romaner. Niveauet fastlægges efter holdets kollektive niveau – med støtte og udfordring både til den lettere øvede og den, som kan noget mere. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Filtrér
Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser