Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

Hundetræning – alle aldre

Hundetræning – alle aldre

På dette kursus vil vi udelukkende arbejde med positive træningsmetoder ud fra adfærdspsykologiske principper, herunder klassiske og operante metoder. Du vil få redskaber, så du kan lære at forstå din hunds adfærd bedre og redskaber til et godt samarbejde mellem din hund og dig.

Dette hold er tænkt som en ekstra mulighed for mere socialisering. Vi får mulighed for trygge rammer, når vi skal lære vores hunde og os selv endnu bedre hundesprog. For ved at træne på tværs af alder kan vi hjælpe vores hunde med at lære hundesprog fra hvalpe, unghunde (teenagere) og ældre hunde i overskuelige rammer.

Dette hold er bygget op, så det passer til alle, uanset om det er nyt eller der skal genopfriskes. Udover endnu mere socialisering vil vi gennemgå en opsummering af almindelig hverdagslydighed såsom indkald, "nej", at gå pænt i snor og "sit", "dæk", "stå" og kontakt. Desuden vil vi arbejde med mental aktivering, klikkertræning, target-træning, miljøtræning, lydtræning, kropskontrol, balance, tips og tricks, teori om hunden, dens behov, adfærd og sprog.

Hver gang er der også tid til spørgsmål og egne ønsker og problemstillinger.

Værd at vide

Vi træner på offentligt tilgængelige arealer, hvor der kan forekomme forstyrrelser fra forbipasserende, men det bruger vi som en del af oplæringen. Træningen foregår altid i med hunden i snor.

Medbring

Første gang vi mødes, bedes du medbringe vaccinationsattest, samt dokumentation for den lovpligtige ansvarsforsikring udvidet med ansvar vedr. deltagelse i hundetræning. Kræver din hund særlig hensyntagen bedes du kontakte underviseren, inden kursets start.

Kom med ud i naturen med FOF København

UDELIV OG HOBBY

Se alle aktuelle kurser