Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Grønttorvet og Valby Maskinfabrik

Grønttorvet og Valby Maskinfabrik

I hjertet af Valby lå i mere end et halvt århundrede Grønttorvet, der med livlig handel dagligt leverede frisk frugt og grønt til Danmark. Nu er handlen flyttet ud af byen, og området forvandlet til Københavns grønneste bydel, hvor frugtplantager og væksthuse i gårdrum og på tage beretter om en helt ny måde at bo i byen på.

Grønttorvsparken er nu færdiganlagt med snoede stier, stort spejlbassin og fællesspiseri flankeret af legepladser og sydvendte butiksarkader. Et stenkast derfra ligger FLSmidth’s gamle fabriksområde på hele 25 hektar, hvor der i knap 100 år blev bygget maskiner til cementproduktion på verdensplan. Valby Maskinfabrik er i de senere år blevet omskabt til et spektakulært boligområde, hvor nyt og gammelt, bolig og industri smelter sammen til en fortælling, der går på tværs af flere århundreder.

Kom med på byvandring med Frederik Lindskov, hvor vi besøger begge bydele og taler om alt fra handel og gammel industri til visionerne for fremtidens bæredygtige bydel.

Værd at vide

Mødested: Torveporten 2, 2500 Valby

Slutsted: Valby Maskinfabrik

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture