Vi fejrer åbningen af den spektakulære og to hektar store Operapark med et unikt frokostbesøg (inkl. i prisen) i øhavens nye storslåede orangeri, hvor beplantning strækker sig 12 meter op mod lyset fra parkeringskælderen i de underliggende etager. Naboøen Papirøen er endnu ikke helt åben, men vi besøger øen i den udstrækning, byggeriet tillader det.
![]()
Visualiseringer af den nye Operapark. Foto: COBE 2019.
Vi mødes ved Inderhavnsbroen ved Broens Gadekøkken og går forbi kulturhuset Nordatlantens Brygge og det prisbelønnede Krøyers Plads. Vi passerer Børnebyen på Christianshavn – Danmarks største daginstitution. Vi ser Kanonbådsskurene og bygningskomplekset Torpedohallen, hvor 67 lejligheder er opført i flådestationens gamle værft for motortorpedobåde. Vi passerer Operaen og det nyistandsatte erhvervsområde Kuglegården, inden vi slutter turen af med Papirøen og selve Operaparken.
![]()
Visualiseringer af det nye Operapark og dets nærområder. Foto: COBE 2019.
Frokost er inkl. i prisen.
Mødested: Den Grønlandske Handelsplads, Broens Gadekøkken, lige ved Inderhavnsbroen (Christianshavnssiden), København K.
Slutsted: Operaparken ved Operaen.
Øverste billede: Foto: COBE 2019.