Skip to content
Oplev Strandvejens palæer og kulturperler med FOF Nordsjælland

Strandvejens palæer og kulturperler

Strandvejens palæer og kulturperler

Strandvejen og Kystvejen er trukket i forårsfarver, så kom med på en guidet tur på knapt 3 km. Her skal vi opleve, hvad der gemmer sig bag de iøjnefaldende og markante palæer og villaer, der ligger på en perlerække langs Strandvejen, mens vi hører historierne bag flere af stederne.

Vi ser Villa Knappheis med sin imponerende balkon over vejen, Villa Rydhave, der fungerer som bolig for den amerikanske ambassadør i Danmark, og hører de mørke hemmeligheder bag Villa Augusta. Vi får desuden et indblik i, hvordan det er muligt at bo på kollegie med havudsigt, og hvordan danske frihedskæmpere og tyskere boede på samme vej under Anden Verdenskrig!

Vi returnerer ad Kystvejen med mindre stop, tid til refleksion og overvejelser om, hvad der definerer en ægte skovser, mens vi gætter bygningerne i det fjerne og aner Charlottenlund Badeanstalt.

Undervejs passerer vi et minde om Slaget på Reden og én kvinde med en helt speciel tilknytning til H.C. Andersen, inden vi ankommer til den tidligere ventesal, nu Café Jorden Rundt, hvor det er muligt at afslutte turen med udsigt over Øresund.

Værd at vide

Arrangementet inkluderer raskt guidet gåtur på ca. 3 km. med mange stop. Turen er desværre ikke egnet for gangbesværede eller langsomt gående.

Foto: Marianne Bentzen.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture