Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Jægersborg Alle er over 300 år gammel og i sin fulde længde 4 km lang – og fyldt med spændende kulturhistoriske perler og pudsige historier.
På denne guidede tur langs en lille del af alleen står oplevelserne i kø og spænder fra fornøjelse og fest med syngedamer til royale aner, mindesmærker og en masse traktørsteder.
Vi mødes på den bevaringsværdige Charlottenlund Station, hvor vi hilser på manden bag julemærket, inden vi kigger nærmere på det mindste forsamlingshus. Vi finder Genforeningsstenen og hører om Forstbotanisk Have, inden vi begiver os gennem Charlottenlund skov og park, hvor vi mødes af det smukke hvide Charlottenlund Slot, mens vi stifter bekendtskab med nogle af de tidligere beboere – fra royale aner til Fiskeriforskning.
Foto: Marianne Bentzen.
Vi hører også om en tid med bompenge, sporvognssløjfer og badeanstalter – og får et kig til Enkedronningens køkkenhave og Fluepapiret, inden vi på tilbagevejen udruller de mange, eftertragtede traktør- og forlystelsessteder som f.eks. Over Stalden, Ved Stalden, Jernbanepavillonen og Palmehaven.
Så kom med på en tur gennem flere århundreder fyldt af oplevelser.
Turen er på ca. 2,5 km og i rask tempo, og den er derfor ikke velegnet for gangbesværede.