Skip to content
Københavns middelalderby FOF

En sjov byvandring gennem Københavns middelalderby

Tag med på en unik rejse gennem Københavns middelalderby, hvor vi dykker ned i kvindernes fascinerende liv og rolle gennem historien. Turen starter med den legendariske Egtvedpige, hvis frimodighed og livsglæde ville få nutidens Twerk Queens til at blegne. Hendes tilstedeværelse vakte forargelse, og hverken Danmark eller Europa var dengang klar til at omfavne idéen om 'Pussypower'.

Vi fortsætter gennem byen til fortællingen om den extravagante livsnyder Kirstine Fyrien, der levede livet fuldt ud. Vi hører også om de tragiske skæbner for de dødsdømte hekse og får beretninger om puttekonerne, kvinderne der tog sig af spædbørn, og deres rolle i hverdagen. Desuden møder vi Mathilde Nielsine, der banede vejen for kvinder på universitetet, samt Dr. Dorothea, en af de centrale figurer bag oprettelsen af Københavns Universitet.

Denne underholdende byvandring byder på finurlige detaljer, overset viden og et indblik i den galskab, der har formet kvinders liv i København gennem tiden. Kom og oplev en side af historien, du aldrig har hørt før!

Foto: Dorothea af Brandenburg (1405–1440) grundlagde Københavns Universitet. Mathilde Nielsine Nielsen (1850–1916) var Danmarks første kvindelige læge.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 04.09.2025 17:00-18:30 Udenfor Kanal Cafeen Dorte Persson
Underviser

Dorte Persson

Uddannelse: Kunst- og kulturformidler, byhistoriker, storyteller og koreograf.

Andre faglige kvalifikationer: Efter mange år i teaterbranchen blev jeg kunst- og kulturformidler og begyndte at afholde byvandringer. Jeg fortalte og guidede for andre, indtil jeg i 2018 skabte mit eget ”Fruentimmerture”, da jeg syntes, der manglede fokus på kvindernes fortællinger. Når jeg ikke afholder byvandringer, er jeg rundt med foredrag.

Undervisningserfaring: Jeg har lavet byvandringer siden 2010 og holdt foredrag siden 2018.