
FOF København og Nordsjælland
Kom med på en guidet omvisning i MACA Museums Banksy-udstilling i København og kom helt tæt på streetartens mest gådefulde kunstner. Udstillingen fortæller historien om Banksy – fra graffitien i Bristols gader til global samtidskunst med skarpe politiske budskaber.
Kun et stenkast fra Nyhavn åbnede der i foråret 2024 et nyt museum for international samtidskunst. Ambitionen er – på sigt – at blive en urban pendant til Louisiana.
I den allerførste udstilling kommer vi helt tæt på streetart-fænomenet Banksy, der i de tidlige 1990’ere startede sin karriere som graffitikunstner i Bristol, men kun få år efter blev verdensberømt for sine originale og hårdtslående politiske kunstværker på mure og bygninger overalt i verden.
Navnet Banksy er afledt af det tidligere kunstnernavn ’Robin Banks’ – ’røver banker’ – som er en reference til den legendariske Robin Hood, der stjal fra de rige og gav til de fattige.
Banksy stjæler ikke penge, men legitimitet. Ofte er det kapitalismen og den sociale og økonomiske ulighed i verden, som er under anklage, og når først han i ly af mørket har malet noget om nogen på en mur, så bliver stemplet siddende og kan ikke vaskes af.
Høre historien om Banksy – fra graffiti i Bristol til verdenskunst
Blive klogere på udviklingen af streetart og graffiti gennem tiden
Opleve Banksys karakteristiske værker og politiske budskaber
Opleve, hvordan Banksy relaterer sig til tidligere tiders vigtige kunstnere som Andy Warhol, Duchamp og Manet
Prisen inkluderer en guidet omvisning i Banksy-udstillingen, men er ekskl. entré til museet. Billet kan købes på museet på dagen.
Omvisningen på denne Banksy-udstilling er oplagt for alle, der er nysgerrige på kunst og gerne vil komme lidt tættere på tidens måske mest spændende og gådefulde kunstner. Du får ny viden og perspektiver på både Banksy og streetart – og samtidig en fælles oplevelse i selskab med andre kunstinteresserede.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere