
FOF København og Nordsjælland
Oplev en magisk decemberdag i Dronning Louises Tehus. Nyd et inspirerende foredrag om Bernstorff Slotshave, et glas bobler og Chayas klassiske Afternoon Tea med et strejf af jul, historie og hygge.
Vinteren står for døren, og du er inviteret indenfor i det charmerende, stråtækte bindingsværkshus, Dronning Louises Tehus i Bernstorffs Slotshave. Her byder husets faste rundviser, Marianne Bentzen, på et foredrag om Bernstorffsparkens mange skatte efterfulgt af en lækker Afternoon Tea med et strejf af jul.
I Tehusets romantiske stuer bliver du taget med på en historisk og nutidig rejse gennem Bernstorff Slotshave, som er fyldt med aftryk fra en storhedstid med mægtige statsmænd og kongelige personligheder – med særligt fokus på Bernstorff samt Dronning Louise og Christian 9. Under foredraget bydes der på et glas bobler, mens du sidder lunt og godt og via et kort kan følge med på rundturen i haven, så du efterfølgende selv kan finde de mange skatte på en gåtur i parken.
Efter foredraget er det tid til den traditionsrige Afternoon Tea med Chaya som vært. Der serveres te ad libitum, fingersandwich, lune scones samt et udvalg af kager, mens det hele bliver introduceret. Teen serveres i forsølvede tepotter og porcelæn fra 1880-1950, og maden præsenteres på etagefade, hvilket understøtter den historiske atmosfære fra Dronning Louises tid. Samtidig spreder varme julekrydderier en hyggelig duft i huset.
Vil du med til et inspirerende historisk foredrag, julehygge og Chayas Afternoon Tea i Dronning Louises Tehus? Så vent ikke for længe – pladserne er begrænsede.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere