Skip to content
Royal Arena

Royal Arena: Hvor stjerner mødes

Royal Arena: Hvor stjerner mødes

Royal Arena i Ørestad er ikke bare en bygning – det er Danmarks største indendørs venue, hvor verdensstjerner og store sportsbegivenheder mødes. Og du har nu mulighed for at få et helt særligt indblik i den fascinerende verden bag kulisserne, når vi skal på rundvisning i Royal Arena.

Royal Arena åbnede i 2017 med plads til op mod 17.000 gæster og er designet til at kunne tilpasse sig forskellige typer arrangementer, lige fra store internationale koncerter til sportsbegivenheder, messer og prisuddelinger. Og sidste år dannede den blandt andet rammerne om teaterforestillingen Les Miserables.

På rundvisningen oplever vi arenaens storslåede arkitektur, hører om den avancerede akustik og får et indblik i, hvordan scenen kan forvandles fra koncertsal til ishockeybane eller håndboldarena på få timer.

Vi besøger backstageområder, omklædningsrum og artistområder, afhængigt af dagens aktiviteter, og vi kommer til at stå på det gulv, hvor navne som Elton John, Céline Dion, Rammstein og Andrea Bocelli har optrådt – og hvor sportsbegivenheder som VM i håndbold og badminton har fundet sted. Så vil du opleve noget lidt udover det sædvanlige, så kom med til en spændende og anderledes kulturoplevelse.

Værd at vide

Arrangementet inkluderer kort udendørs introduktion til området og særrundvisning i Royal Arena.

Rundvisningen er for alle, og der er mulighed for elevator. Der er parkeringsmuligheder og metro lige til døren.

 

Fotokreditering: Royal Arena.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture