Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).

FAQ

Herunder finder du de ofte stillede spørgsmål. Hvis du her ikke finder svaret på dit spørgsmål, kan du finde vores telefonnummer og se vores åbningstider her

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan tilmelder jeg to personer til samme kursus?

    Når du ønsker at tilmelde flere personer til et kursus, skal du købe pladserne enkeltvis ellers fejler webshoppen. Som aftenskole har vi brug for kontaktoplysninger på alle personer, der deltager på vores kurser. Derfor betyder køb af flere pladser på et kursus desværre flere ture gennem webshoppen.

    Der er visse af vores foredrag og kurser, hvor det er muligt at købe flere pladser/billetter i samme navn. På disse aktiviteter vil det være muligt at vælge ’antal pladser’ ved køb i webshoppen.

    Hvis du skal købe en gave, kan du med fordel indtaste ledsagerens navn, adresse og fødselsdato, men indtaste din EGEN emailadresse inden du godkender købet. Når et køb er gennemført, sender vi nemlig en tilmeldingsbekræftelse på email til deltagerne og på den måde kan du holde gaven hemmelig indtil den skal gives. Er du i tvivl om der er plads til både dig og en ledsager på et hold, så kontakt os, så tjekker vi deltagerantallet for dig. Du kan skrive til os her på chatten eller ringe til vores hovednummer: Tlf. 4596 0100

  • Hvorfor skal vi bruge dit cpr-nummer?

    Vi skal oplyse det fulde cpr-nummer til den kommune, der giver tilskud jf. folkeoplysningsloven, hvis du bor i en anden kommune end den, hvor kurset/foredraget afholdes. Cpr-nummeret anvendes i forbindelse med udligning af tilskud mellem kommunerne.

    Kommunen kan også have brug for dit fulde cpr-nummer i forbindelse med særlige tilskud, f.eks. pensionisttilskud eller på rene børnehold i København og på Frederiksberg.

    Bor du i den kommune, der giver tilskud, og skal du ikke have særlige tilskud, bliver du kun bedt om at oplyse fødselsdag og -år.

  • Kan jeg flytte over til et andet kursus?

    Det er i nogle tilfælde muligt at flytte fra en aktivitet til en anden, selvom aktiviteten/aktiviteterne er gået i gang. Hvis du ønsker dette, bedes du kontakte vores kontor os på 4596 0100 i vores telefontid mandag - torsdag fra 10:00 - 12:00 eller torsdag fra 13:00-15:00, så vi kan tjekke, om det evt. er en mulighed i dit specifikke tilfælde.
  • Kan jeg få en prøvetime, før jeg tilmelder mig? 

    Vi tilbyder ikke prøvetimer til vores aktiviteter. Vi har dog prøvetime-kurser, der er særskilt annonceret som dette. 
  • Jeg står på venteliste, hvornår får jeg besked om jeg er kommet på holdet?

    Du vil blive kontaktet direkte hvis du får en plads på holdet. Du bliver ikke kontaktet, hvis du ikke får en plads.
  • Er jeg sikret en plads på holdet til næste sæson?

    Er du tilmeldt et hold og ønsker at fortsætte på holdet i den kommende sæson, skal du være opmærksom på forhåndstilmelding. Alle som er tilmeldt et hold, hvor det er muligt at fortsætte, modtager en mail hvor man kan tilmelde sig før andre. I efterårssæson modtager du en forhåndstilmelding slut november/start december, i forårssæsonen er det slut maj/start juni.
  • Hvordan køber jeg et kursus i gave?

    Hvis du ønsker at give et kursus i gave, skal du gå igennem vores salgstragt som normalt, men udfylde felterne med kontaktoplysninger med modtagers oplysninger.

    Husk at rette feltet E-mail til dine egne oplysninger, så er det nemlig dig, der modtager bekræftelsesmailen, når købet er gennemført.

    Skal i begge gå på et hold sammen, så vær opmærksom på at vores hjemmeside ikke viser, hvis der kun er en enkelt plads tilbage og du kan derfor risikere at få den første plads, men at anden plads er en ventelisteplads. Du kan altid ringe ind på vores kontor på 4596 0100, mandag - torsdag fra 10:00 - 12:00 eller torsdag fra 13:00-15:00 oplyse holdnummeret, også tjekker vi gerne for dig hvor mange pladser der er tilbage. 

    Du kan med fordel også læse artiklen om at tilmelde flere deltagere. 

  • Hvornår får jeg tilskud?

    Det er forskelligt fra kommune til kommune om man kan få tilskud på et hold. Det er bestemt efter hvilken kommune du bor i. Når du tilmelder dig et hold på hjemmesiden, kan du i højre side under ”læg i kurv” se hvor meget kurset koster alt efter kommunens tilskud. Hvis din kommune ikke fremgår, er der desværre ikke mulighed for tilskud. Du kan læse mere under hvem kan deltage, priser og tilskud og støtteordning for børn.
  • Skal jeg melde afbud til FOF København, hvis jeg bliver forhindret i at deltage på en mødegang?

    Du behøver ikke at give os besked, hvis du bliver forhindret i at deltage en mødegang på dit kursus.
  • Kan jeg afbestille et kursus? 

    Du kan altid afbestille et kursus hos FOF København, hvis der er mere end 14 dage til kurset starter. Vi tilbagebetaler det fylde gebyr for annulleringer indtil 2 uger før kurset/foredragets planlagte start.

    Er der mindre end 14 dage til start er din tilmelding bindende – uanset årsag – og gebyret refunderes derfor ikke. Læs vores gældende salgsbetingelser her.

  • Hvornår sender I kataloget ud? 

    Vi udsender ikke længere et trykt katalog, men kort tid efter onlinedatoen får du mulighed for at bliver inspireret og danne dig et overblik over det store udvalg i vores nye onlinekatalog. Onlinekataloget sparer en masse ressourcer og så har du fordelen af, altid at have det lige ved hånden. Du finder vores senest udgivne onlinekataloger her.
  • Hvornår kan man se programmet for næste sæson? 

    Du kan se programmet for efteråret omkring midt juni og for foråret midt december. Men hold øje med hjemmesiden da der løbende kommer nye hold, kurser og foredrag på hjemmesiden.